Ud

Jeg har lyst til at sige fra. at stoppe, men jeg kommer ingen veje.
jeg har pt. gået et år på uddannelsen, begyndt på det næste og vil egentlig ikke rigtig mere..
en veninde sagde noget yderst rammende for nogle uger siden. "jeg glad for at jeg indså den uddannelse jeg var på ikke var mig, for jeg var så forblændet af at jeg havde det rigtig godt socialt"
- av det ramte mig, ikke så man kunne se det eller noget.
Hun sagde bare noget der ramte meget rigtig, og som jeg nok ikke selv har ønsket at indse, det her er ikke det rigtige for mig - og jeg har ladet andre påvirke mig og mine valg alt for meget.

ned

før kunne jeg li' at tage billeder
jeg gør det ikke mere
før gik jeg ud i naturen
det gør jeg ikke mere
før stikkede jeg
gør jeg ikke mere
før kunne jeg lide at lære
det kan jeg ikke mere
før var jeg mig selv
det er jeg ikke mere
før var jeg 12-taller
nu er jeg kun ét